Smartlog v3 » Min kaMINo! » I roeg og damp
Opret egen blog | Næste blog »

Min kaMINo!

St. Jean Pied de Port – Santiago de Compostella – Finisterre

I roeg og damp

13. Aug 2006 15:17, Eline

Foerst og fremmest: Tak for alle hilsnerne :-)

Min foedselsdag blev fejret med manér. Jeg skulle moede Nanna og Pippo foran katedralen kl. 7 for at starte turen mod Finisterre - verdens ende. Da de endelig kom gik de underligt klaebet op ad hinanden og jeg taenkte "hvem er den mystiske spanske dame der gemmer sig bag dem?". Det viste sig at vaere Jolanda med en Santiago taerte med et fyrfadslys paa :-) Saa sang de alle foedselsdagssang for mig ...foran katedralen og Hotel de Los Reyes Catolicos. Stort! Bagefter drak vi kaffe og spiste kage paa en café.

Vi begyndte at gaa mod Finisterre og inden laenge fik vi selskab af Luis, en fyr fra Portugal. Sort roeg farvede himlen og mange steder var caminoen helt braendt af. De har sikkert vist noget fra skovbrandende i Galicien paa TV og en stor del af tiden gik vi lige midt i det hele! Af og til var der endda flammer og paa et stykke (den sidste dag foer Finisterre) maatte vi daekke mund og naese med torklaede for at undgaa roegen og asken der dryssede ned. Nogle pilgrimme blev stoppet af ilden og hjalp til med slukningsarbejdet. Vi kunne dog gaa lige igennem, men maatte forlade caminoen og gaa paa vejen det sidste stykke.

Efter foerste dag havde Nanna faaet en infektion i taaen og en madforgiftning og Pippo havde feber, saa Luis og jeg fortsatte alene. Det blev til to dage med gode lange samtaler om alt mellem himmel og jord. Det er simpelthen saa skoent med alle de mennesker fra hele verden man moeder. At hoere om deres motivation for at gaa caminoen, sorger, glaeder, syn paa livet etc. Alene dét er mere end det hele vaerd! Luis gav mig en lille seddel med en tegning og et citat fra en poet, da han fandt ud af at det var min foedselsdag:

"All the little busy creatures facing out their destinies, living by their pools, they soon forget about the sea" Meget relevant taget i betragtning at det var netop der vi var paa vej hen ...mod havet altsaa - baade i bogstavlig forstand og overfoert betydning :-)

I gaar morges maatte jeg sige farvel til hele banden, snoeft! Men saadan er det! Bagefter gik jeg ud til fyret ved verdens ende og sad der med foedderne dinglende ud over klippen og proevede at fatte at her sluttede min camino. Som traditionen foreskriver braendte jeg et stykke toej ...et par meget ulaekre vaseline-indsmurte sokker :-)))

Bagefter gik jeg ned paa stranden og sad og spiste lidt broed og ost mens jeg noed udsigten over Atlanterhavet, som jeg jo elsker. Heldigvis var himlen blaa i gaar - for foerste gang i flere dage sagde de.

Havde egentlig en plan om at gaa til Muxia i dag (28K oppe ad kysten). Efter to dage med 2 x 35K taenkte jeg at det var jo bare en lille smuttur, men da jeg vaagnede i morges gad jeg simpelthen ikke! Jeg orkede ikke endnu en dag med afbraendte skove, sort sod, den gennemtraengende lugt af braendte eucalyptus traer og den hele tiden tilstedevaerende usikkerhed om hvorvidt man nu kunne komme viedere eller ej. Desuden var jeg alene, men havde noget spurgt mig om jeg ville med havde jeg sagt ja. Traengte ogsaa til at sove laenge ...altsaa til kl. 7.45 :-)

I stedet tog jeg bussen tilbage og har dagen i Santiago - en smuk by at komme til efter saa lang tids vandring. Meget let at nyde. I nat klokken 4.20 skal jeg tjekke ind, haaber jeg kan sove lidt i lufthavnen. Har hoert noget om noget terror (?!!), men haaber da jeg kommer hel hjem.

Arkiv

Relaterede