Smartlog v3 » Min kaMINo!
Opret egen blog | Næste blog »

Min kaMINo!

St. Jean Pied de Port – Santiago de Compostella – Finisterre

Den sidste vandretur

15. Aug 2006 13:10, Eline

...i denne omgang, blev de 15K fra lufthavnen og hjem til min lejlighed!

På turen fik jeg selskab af Mark, der hentede mig i lufthavnen. Rigtig hyggeligt og en god måde at komme langsomt tilbage til byen på. 
Vi gik langs Amager Strand og så ind forbi Rådhuspladsen og Tivoli og videre hjem. Jeg havde besluttet mig for at brænde det sidste par sokker på Amager Strand, istedet for på stranden i Finisterre - de engang hvide sokker der havde fulgt mig hele vejen. 

Vel inden for døren lå en bunke post og 296 emails trods det at jeg havde slettet de fleste undervejs. Blandt mails lå der også et par stykker fra folk jeg har mødt undervejs :-) det var dejligt at høre fra dem allerede!
Har smidt billederne til fremkaldelse (måtte supplere med engangskameraer fra Santiago og ud) - de kommer desværre først lørdag. Skal nok linke til dem her fra siden.
I morgen skal jeg så til møde i Århus hele dagen og der ligger adskillige opgaver og venter på mit bord, så nu må jeg hellere se at komme igang igen.
PS! Et par stykker har spurgt "Kunne du finde på at gøre det igen?" og til det må jeg sige klart: Ja! (dog kun i teorien, for jeg har pt. ingen planer herom) "Også selvom du har haft alle de problemer med knæene?" Hvad for nogle knæproblemer?? Det kan jeg ikke huske noget om... ;-)

I roeg og damp

13. Aug 2006 15:17, Eline

Foerst og fremmest: Tak for alle hilsnerne :-)

Min foedselsdag blev fejret med manér. Jeg skulle moede Nanna og Pippo foran katedralen kl. 7 for at starte turen mod Finisterre - verdens ende. Da de endelig kom gik de underligt klaebet op ad hinanden og jeg taenkte "hvem er den mystiske spanske dame der gemmer sig bag dem?". Det viste sig at vaere Jolanda med en Santiago taerte med et fyrfadslys paa :-) Saa sang de alle foedselsdagssang for mig ...foran katedralen og Hotel de Los Reyes Catolicos. Stort! Bagefter drak vi kaffe og spiste kage paa en café.

Vi begyndte at gaa mod Finisterre og inden laenge fik vi selskab af Luis, en fyr fra Portugal. Sort roeg farvede himlen og mange steder var caminoen helt braendt af. De har sikkert vist noget fra skovbrandende i Galicien paa TV og en stor del af tiden gik vi lige midt i det hele! Af og til var der endda flammer og paa et stykke (den sidste dag foer Finisterre) maatte vi daekke mund og naese med torklaede for at undgaa roegen og asken der dryssede ned. Nogle pilgrimme blev stoppet af ilden og hjalp til med slukningsarbejdet. Vi kunne dog gaa lige igennem, men maatte forlade caminoen og gaa paa vejen det sidste stykke.

Efter foerste dag havde Nanna faaet en infektion i taaen og en madforgiftning og Pippo havde feber, saa Luis og jeg fortsatte alene. Det blev til to dage med gode lange samtaler om alt mellem himmel og jord. Det er simpelthen saa skoent med alle de mennesker fra hele verden man moeder. At hoere om deres motivation for at gaa caminoen, sorger, glaeder, syn paa livet etc. Alene dét er mere end det hele vaerd! Luis gav mig en lille seddel med en tegning og et citat fra en poet, da han fandt ud af at det var min foedselsdag:

"All the little busy creatures facing out their destinies, living by their pools, they soon forget about the sea" Meget relevant taget i betragtning at det var netop der vi var paa vej hen ...mod havet altsaa - baade i bogstavlig forstand og overfoert betydning :-)

I gaar morges maatte jeg sige farvel til hele banden, snoeft! Men saadan er det! Bagefter gik jeg ud til fyret ved verdens ende og sad der med foedderne dinglende ud over klippen og proevede at fatte at her sluttede min camino. Som traditionen foreskriver braendte jeg et stykke toej ...et par meget ulaekre vaseline-indsmurte sokker :-)))

Bagefter gik jeg ned paa stranden og sad og spiste lidt broed og ost mens jeg noed udsigten over Atlanterhavet, som jeg jo elsker. Heldigvis var himlen blaa i gaar - for foerste gang i flere dage sagde de.

Havde egentlig en plan om at gaa til Muxia i dag (28K oppe ad kysten). Efter to dage med 2 x 35K taenkte jeg at det var jo bare en lille smuttur, men da jeg vaagnede i morges gad jeg simpelthen ikke! Jeg orkede ikke endnu en dag med afbraendte skove, sort sod, den gennemtraengende lugt af braendte eucalyptus traer og den hele tiden tilstedevaerende usikkerhed om hvorvidt man nu kunne komme viedere eller ej. Desuden var jeg alene, men havde noget spurgt mig om jeg ville med havde jeg sagt ja. Traengte ogsaa til at sove laenge ...altsaa til kl. 7.45 :-)

I stedet tog jeg bussen tilbage og har dagen i Santiago - en smuk by at komme til efter saa lang tids vandring. Meget let at nyde. I nat klokken 4.20 skal jeg tjekke ind, haaber jeg kan sove lidt i lufthavnen. Har hoert noget om noget terror (?!!), men haaber da jeg kommer hel hjem.

Una de Dinamarca

8. Aug 2006 13:42, Eline

Klokken 6.44 i morges passerede jeg Santiago byskiltet!

I gaar gik jeg 35K til Monte do Gozo, der ligger kun 6K foer Santiago. Kunne godt have gaaet det sidste stykke og hvis Jolanda havde sendt mig SMSen med teksten "Let's meet at 8 in front of the cathedral" bare en time tidligere havde jeg gjort det. Men da jeg fik den hang alt mit toej paa toerresnoren, saa det var ikke muligt ...for jeg har jo kun ét saet!

Men...: Jeg er i Santiago! Jeg har faaet mit compostella! Og derefter spiste jeg champagne-morgenmad med Jolanda, Pippo, Nana, Anselmo (alias "The Cuban Guy"), Philip og selvfoelgelig Anschi :-) paa "Hotel de Los Reyes Catolicos".

Jeg kommer lige fra pilgrimsmessen kl. 12 i katedralen. Jeg graed da praesten foran en stuvende fuld katedral laeste op hvilke pilgrimme der er ankommet det sidste doegn og sagde "De St. Jean Pie de Port, una de Dinamarca". Det var mig! Tudede faktisk under hele messen. Er stadig helt hmmm... Klump i halsen-agtig. Ja, jeg ved ikke hvad det er. Siden i gaar morges har jeg faaet taarer i oejnene hver gang jeg taenkte paa at nu var jeg snart fremme. Men jeg er jo ikke religioes - det er jo "bare" en (lang!) vandreferie i Spanien.

Har taget afsked med Anschi (igen), Philip og Anselmo. De er saa trist at nu er det slut. Frygteligt! Snoeft!!! Det skaerer i mit hjerte!

I morgen gaar jeg ud mod Finisterre. Kan ikke vente. Maa ud paa stien igen og forsikre mig om at der stadig er pilgrimme med stoevede rygsaekke og brune ben i slidte vandrestoevler...

Pyha! Jeg er altsaa ikke helt mig selv... lige nu.

90K to go!

3. Aug 2006 15:35, Eline

I dag gik "jagten paa Santiago" ind! Vi passerede 100K skiltet. I Portomarin, hvor jeg er nu, er der 90K til Santiago. Og jeg skulle hilse og sige, at stemningen paa caminoen har forandret sig noget. Der er spaekket med store grupper af unge spaniere, der synger, snakker, raaber og griner. De gaar alle uden rygsaek, naturligvis. Der er saadan en slags charterferiestemning ...tror jeg - for jeg har jo saadan set aldrig vaeret paa rigtig charterferie.

I nat overnattede jeg i Barbadelos med Anschi (en tysk dame, som jeg har moedt mange gange lige siden starten) og hendes soen, som er kommet herned for at gaa det sidste stykke med hende. Det var rigtig hyggeligt. Anschi minder mig meget om min mor - baade af udseende og vaeremaade, hmmm... I dag er de gaaet videre. Men Pipo (fra Italien) og hans norske kaereste Nana og hendes mor er her. Pyha, saa er de ikke allesammen vaek :-)

Mit knae har det IKKE godt!! Det synger paa absolut sidste vers. Det er begyndt at sige lyde og "klikke" igen. Pokkers osse! Synes det er svaert at planlaegge, for man vil jo gerne tilbringe aftnerne med de andre (som man efterhaanden er blevet glad for), saa dagsetaperne bliver jo farvet lidt deraf, selvom en ultrakort dag sikkert ville vaere godt for knaene! Har nu kun gaaet ca. 18-22K hver dag de sidste par dage, men der har til gengaeld vaeret et par slemme nedstigninger og det koster jo paa den konto! Saadan er det.

Oooh Cebreiro!

1. Aug 2006 22:58, Eline

Saa kom jeg ogsaa til O Cebreiro, hvor jeg sov i nat. Det var en lang og smuk tur op ad bjerget. Udsigten var simpelthen fantastisk! Bjerge, blomster, klipper og ...lige pludselig 10 koeer paa den smalle bjergsti!

Der stod jeg saa, paa en lille sten/klippestykke, med en stejl skraent bag mig og 10 koeer foran mig. Og jeg maa sige: Enten havde den ko et meget lille yver, eller ogsaa var det en tyr med meget store... Naa, men altsaa i hvert fald gik de alle forbi uden at stange mig og paa vejen op moedte jeg tre-fire flokke mere. Bagest gik en spansk bonde og slog dem i bagdelen med en kaep :-)

Selve mini-byen O Cebreiro, hvor jeg ankom ca. kl. 18, var absolut skoen. Alle 20 huse var bygget i sten og keltisk musik stroemmede ud fra en butik, mens vinden blaeste i mit haar og solens sidste straaler varmede mit ansigt. Udsigten ud over bjergene var naturligvis enestaaende. Jeg tog mig selv i at taenke at her ville jeg bo :-)

Appropos bo, saa fik jeg den absolut sidste madras paa gulvet i herberget! Da jeg sendte mit liggeunderlag hjem havde jeg allerede gjort op med mig selv, at hvis det blev noedvendigt, maatte jeg sove paa min sovepose og tage min fleece paa, men i gaar var jeg altsaa heldig at faa en madras!

Her til morgen var jeg total smadret. Min krop var simpelthen bare doedtraet! I forgaars gik jeg 34K og i gaar 30K inkl. 8K relativt stejlt opad, saa jeg havde bare lyst til at snorksove! Jeg stod foerst op 7.30 og gik kl. lidt i otte. Det var som et eventyr! Det regnede lidt og var helt taaget. Da jeg gik ned ad bjerget (ja, de foerste 6K gik det faktisk baade op og ned) paa en lille bjergsti med stengaerder ved siden og den lave taage, forventede jeg naermest Frodo (fra Ringenes Herre) komme trippende over stien :-) Der var en magisk stemning og jeg foelte mig saa heldig, fordi jeg faar lov til at opleve dette.

Laengere nede gik det gennem smaa landsbyer, hvor komoeg laa i et tykt (stinkende) lag i gaderne. Ovennaevnte blandet med nedfaldne blade udgjorde nu en meget effektiv stoedabsorbering, maa jeg sige :-) Knaene er selvfoelgelig ikke helt gode efter de sidste dages anstrengelser og dagens (lange) nedstigning, men det behoever jeg vel ikke sige. Haaber bare de holder!!

Jeg er rigtig glad for at jeg gaar alene. Gik forbi er par der storskaendtes i gaar og har ogsaa moedt et venindepar, der er splittet op. Er nu ogsaa bare glad for at have denne her oplevelse for og med mig selv - det er MIN oplevelse, som ingen kan tage fra mig!

Den spanske ferie er begyndt (1. august) og vi naermer os de sidste 100K mod Santiago (fra Tricastela, hvor jeg er nu, er der 130K). Det vil sige at sengepladser i herberger kan risikere at blive en mangelvare og faar man en seng, er der formentlig rigelige maengder larmende unge spanske mennesker. Gisp! Skulle maaske forny mine oerepropper, de er ved at vaere lidt slidte :-) Naa, men er stadig traet, saa jeg hopper i seng ...kan sikkert sagtens sove Zzzzz...

Cruz de Ferro, suk :-)

29. Jul 2006 16:09, Eline

Saa lykkedes det! Jeg naaede Cruz de Ferro i morges!

I nat sov jeg i Foncebadon (tak for tippet, Linda), hvor jeg fik en (meget beskidt godt nok :-) madras paa gulvet i kirken, da refugiet var fyldt. Meget hyggelig by, med en naesten middelalder-agtig stemning.

Byen bestod af 10-15 huse plus et antal ruiner af gamle stenhuse. Vi spiste paa en typisk "Maragata" (det lokale folk) restaurant. For en gang skyld bestod "Peregrino menuen" af ordentlig mad, nemlig tre monsterstore boeffer, der faktisk saa ud som om de var flaaet ud af koen med ben og det hele. Og det smagte fantastisk, Spiste rub og stub ...og sad saa og trommede utaalmodigt med min gaffel, mens jeg spekulerede paa hvad vi mon skulle have til dessert.

Her paa caminoen bliver jeg simpelthen saa sulten at jeg foeler at jeg skal kaste op (ja, undskyld - men det er faktisk sandt). Saa skal der bare noget mad paa bordet og det skal vaere NU!

Ville se solopgangen ved Cruz de Ferro (et kors af jern paa en hoej pael og oprindeligt et pejlemaerke for pilgrimme saa de kunne finde over bjergene). Fra Foncebadon havde jeg kun 2K. Stod op 5.30 gjorde mig klar, gik mens det stadig var moerkt (YES! Fik brugt den meget omdiskuterede pandelampe *GGGG*) og kl. 6.30 sad jeg paa en sten ved Cruz de Ferro og saa solen staa op over bjergene. Smukt! Tradionen tro havde jeg medbragt en (lille) sten hjemmefra som jeg kastede mod korset sammen med et par personlige oensker. Sad der en hel time. Fantastisk oplevelse, som jeg virkelig havde set frem til!

Turen ned af bjerget herefter var paa steder paent stejl og en del af den paa klipper. Det gik fint, men mine knae er TRAETTE :-) Ved jo foerst i morgen hvordan de har taget turen, saa vil give dem masser af kaerlighed og kildevand (og massage og Voltaren) i aften :-)

Forude venter O Cebreiro ...lidt af en gyser af et bjerg, siges der. Kan se paa min plan at det ikke er som foerste dag fra Saint Jean Pied de Port, men alligevel nok til at faa mine knae til at ryste lidt :-) Men der er heldigvis stadig en dag eller to til...

PS! Maatte lige forbi Tomas, en lidt excentrisk mand der driver et refugie i Manjarin uden for lands lov og ret. Sneg mig forsigtigt ind og spurgte om jeg ikke maatte faa et stempel i mit pilgrimspas og det maatte jeg da gerne. Takkede mange gange.

Lyn og torden!

27. Jul 2006 18:26, Eline

Hmmm... "Kom til" at gaa naesten 30K i dag pga. en regnefejl. Havde forregnet mig da jeg lavede dagens plan. Naa, men saadan er det! Det gik faktisk ogsaa godt hele dagen, lige indtil Astorga. Da jeg naaede dertil blev himlen kulsort og et uvejr broed loes. Jeg satte mig paa en bar, spiste en croissant (det var de eneste de havde) og ventede. Efter en time saa det ud til at vaere klaret op og da jeg gerne ville gaa 5K videre tog jeg min rygsaek og gik.

Der stod jeg saa. Midt ude i ingenting, da helvede broed loes. Det tordnede, bragede og regnede. Snart gik det over i en slags hagl eller meget store snefnug og et par enkelte lyn saa jeg ogsaa. Hele omraadet var fyldt med et virvar af hoejspaendingsledninger. Og helt aerligt: Jeg var skraekslagen! (Husker udemaerket hvad du fortalte mig Jonny - saa sig endelig ikke at jeg aldrig hoerer efter :-)

Paa et tidspunkt skulle jeg under nogle ekstra store hoejspaendingsledninger og taenkte at det var maaske ikke saa pokkers smart en ide det her, saa jeg loeb forbi dem. Det kunne mine knae helt sikkert godt have undvaeret! Halvdelen af tiden gik jeg halvvejs nede i groeften af skraek for at blive ramt :-)

"Vel"ankommet til herberget spurgte jeg hospitaleroen om det ikke var skidt at gaa op mod Cruz de Ferro i lyn og torden, men han sagde det ikke var noget problem. Det blev i bjergene. Oehhh... Men det er jo ogsaa der vi skal op...!??!?! Nu faar vi dog se hvad benene er til (hvis noget) - frygter bjergene, der jo begynder nu. Cruz de Ferro bliver i hvert fald ikke i morgen! Og lige nu er jeg blot toer, traet og tilfreds.

PS! Udover det jeg gaar og staar i har jeg kun: 1 par sokker, 1 par trusser, 1 t-shirt, 1 fleece og 1 regnslag. Men selv i dette vejr ser det ud til at vaere nok.

Endelig!

26. Jul 2006 17:07, Eline

Saa lykkedes det mig endelig at faa slaebt mig over mesetaen til Leon. 180K paa 11 dage  de fleste goer det paa 7-8 dage, men knaesituationen taget i betragtning er jeg faktisk ganske godt tilfreds - de skulle jo traenes op fra nul. Ja, jeg kom faktisk til Leon i gaar, men pga. Santiago fiestaen var alt lukket ...inkl. posthuset hvorfra jeg jo gerne ville sende nogele overfloedige kilo rygsaekfyld hjem.

Maatte vente til posthuset aabnede kl. 8.30. Fik sendt hele 3 kilo hjem :-) Bla. mine trekkingbukser, som jeg alligevel ikke bruger. Bliver det koldt maa jeg pakke min sovepose om mig og saette den fast med nogle sikkerhedsnaale. Jeg har ogsaa klippet mit laetvaegtshaandklaede over i to stykker og beholdt det mindste - ca. paa stoerelse med Ekstra Bladet = lidt stoerre end en halv Berling'er for de mere literaere :-) Det fungerer fint!

Gik nok lidt for staerkt i gaar. VILLE bo i klosteret hos de Benedictinske nonner og naegtede at lade mig slaa af de morgenfriske og dem med raske knae. Fik ogsaa en plads :-) Var til aftenboen med alle nonnerne i gaar aftes - meget interessant.

Kom foerst afsted fra Leon kl. lidt i 9 i dag og mens jeg gik tog jeg mig selv i at taenke at halvdelen af dagen jo allerede var gaaet :-) Tja, selv jeg kan aabenbart vende mig til at staa op ved fem-tiden. I hvert fald blev det en varm tur i middagsheden i dag.

En helt almindelig dag...

22. Jul 2006 16:38, Eline

En almindelig dag her starter kl. 6. Man sover i sovesale med 20-100 mennesker. Jeg vaagner som regel foerst kl. kvarter over seks ved at folk langsomt forlader herberget. De foerste ti minutter toer jeg slet ikke roere mine ben af skraek for om mine knae nu er ok eller ej. Hvis de er det, saa er det bare med at komme op, pakke sovepose etc. sammen, spise dagens foerste haandfuld blandede piller, tage toej paa og boerste taender.

Herefter spiser man morgenmad enten paa herberget, paa en cafe i naerheden (hvis der er en) eller finder noget i tasken fra dagen foer. Alternativt maa man jo vente til naeste by, som kan vaere alt fra 3-18 km vaek. Muslibarer og tun paa daase optager en del plads i min "camino kostpyramide". Inden man forlader byen/herberget skal Camelbak'en ogsaa lige fyldes op - og hvis man er heldig smager vandet ikke saa meget af klor :-)

Klokken ca. 7 (det er endnu ikke lykkedes mig at komme tidligere afsted) begynder dagens gaatur. For mit vedkommende gaar jeg pt. kun 3 km i timen, hvilket er cirka en halvering i forhold til hjemme (pga. knaeproblemet selvfoelgelig, ellers kan man sagtens gaa hurtigere, i hvert fald paa de flade stykker). Hver time straekker jeg ud - doctors' order.

Inden klokken er blevet 10 er jeg vildt sulten igen! Saa hvis muligt saetter jeg gerne en sandwich med daasetun eller bare selve tunen til livs. Klokken 12 er den saa gal igen :-) Mere mad, gerne pa en cafe/bar hvis der er en. Saa holder jeg samtidig 30 minutters pause og tager stoevlerne af, smoerer solcreme paa armene og Voltaren (anti-inflammatorisk creme som jeg bruger en tube af paa to dage) paa knaene. Saa gaar det videre (hvis knaene er ok og afhaengig af planen). Klokken senest cirka to er jeg (forhaabentlig) fremme hvor jeg skal sove, for paa det tidspunkt er det for alvor blevet varmt.

Efter at have fundet en seng paa herberget, betalt for den og faaet et stempel i pilgrimspasset gaar jeg enten i bad eller spiser (igen, igen :-) eller sover siesta. Nogle dage har jeg faktisk praesteret at sove lige til aftensmadstid ved en halv otte tiden. Aftensmaden indtages som regel paa en restaurant og bestaar af en "pilgrimsmenu". Dvs. en forret (tit blandet salat eller suppe), en hovedret (koed eller fisk med fritter) og en dessert (yoghurt eller is) samt vin, vand og broed - hele molevitten koster 7 eller 8 Euro, altsaa cirka 50 kroner!

Bagefter er det tid til at komme tilbage til herberget, hvor der skal vaere ro kl. 22 - nogle steder endda kl. 21.30. Og enkelte steder laaser de doeren! Saa det er bare med at komme i soveposen og faa oerepropperne smidt i, for nu gaar der nemlig ikke mange minutter foer granvoksne doedtraette maend begynder at STORsnorke :-)) Heldigvis er hovedpuderne hernede aflange saa man kan folde dem rundt om hovedet hvis oerepropperne ikke er nok :-)

Nogle dage sover jeg som en sten og andre dage ikke saa godt ...maaske er det derfor jeg har vaeret SKIDESUR de sidste tre dage :-) Eller maaske er det bare en del af min camino - paa godt og ondt. Generelt er jeg glad naar jeg har gaaet meget og sur/ked af det naar jeg ikke har kunnet gaa saa langt.

PS! Skal nok lave et kort med en (desvaerre afbrudt) roed streg naar jeg vender hjem :-)

Pas dig selv!

20. Jul 2006 13:33, Eline

Er pissetraet af folks "gode" raad! You know what you should do with that knee... I think it is a bad idea to stretch... You shouldn't walk tomorrow... You have to take care of your knee... You should see a doctor... You should get a kneesupport... Do this... Think like that... YOU SHOULD ALL SHUT THE FUCK UP!!! Jeg er sgu ikke dum! Jeg er faktisk ganske ressourcefuld. Og hvis jeres raad er saa fantastiske, saa brug dem paa jer selv. I gaar da jeg var ked af at knaet var oedelagt igen, sad der en mand og stak sit dumme fjaes lige ind i hovedet paa mig og sang "Always look on the bright side of life". Gu vil jeg ej! Jeg har ret til at vaere ked af det!

Det er uden tvivl ment i den bedste mening, men jeg har ikke bedt om raad og jeg er ABSOLUT helst fri, tak! Det gaelder i oevrigt ikke kun paa kaminoen, men i mit liv i det hele taget. Jeg har en mund - jeg skal nok bede om et raad hvis det er det jeg vil have. OG DET VIL JEG IKKE NAAR JEG IKKE BEDER OM DET!!! Jeg er traet af at folk stopper deres lort ned i halsen paa mig og traekker ting ned over hovedet paa mig som jeg ikke oensker! Jeg er ved at braekke mig!

Mit knae er mystisk igen. Lige nu har jeg egentlig ikke lyst til at fortaelle hvor jeg er eller hvor langt/kort jeg har gaaet. Ikke fordi det er en hemmlighed som saadan (jeg ved det ikke engang selv), men fordi jeg proever at undgaa at goere det til et praestationsraes ...og det er SVAERT!! Med det her knae har jeg ikke noget valg.

Jeg har ret til at vaere sur! Jeg har ret til at vaere glad! Jeg har ret til at vaere ked af det! Det er MIN kamino. Det er MIT knae. Det er MIN krop. Og det er MIT liv!!!

Én dag ad gangen - ét skridt ad gangen

17. Jul 2006 20:05, Eline

Gaar. Kun ganske faa K hver dag, men jeg gaar. Det er skoent. Proever at fokusere paa der hvor jeg er lige NU og ikke paa destinationen og ikke paa antallet af km. Naar jeg er heldig forsvinder alt andet end lige nu helt fra mine tanker. Gaar paa mesetaen gennem gyldne kornmarker. Smukt, men varmt :-) Haaber jeg kan gaa igen i morgen, men det ved jeg foerst naar jeg vaagner. Nyder det hele meget - knaesituationen traekker selvfoelgelig lidt ned, men jeg er glad ...lige nu!

PS! Klokken er 20 og her er (stadig) 38 grader, pheeew :-)

La magia del camino??!?

14. Jul 2006 21:36, Eline

Gik et par hundrede meter for at koebe vandrestave i gaar. Efter blot den lille tur begyndte det at goere meget ondt i knaene. Da det set over hele perioden faktisk var blevet vaerre i den tid jeg har holdt benet i ro, taenkte jeg at det nok var bedst at konsultere hospitalet/laegen igen for at hoere om det nu kunne vaere rigtigt.

Paa hospitalet tog de roentgenbilleder. Mens jeg sad der og ventede paa svaret (3 timer!!!) taenkte jeg paa hvad laegen i Estella havde sagt (at jeg ikke ville komme til at gaa paa caminoen igen) og frygtede naermest at de ville sende mig ud fra hospitalet i en rullestol. Endelig var det min tur og jeg fik det laenge ventede svar: Alt ok. Roentgenbilleder fine. Fik nogle nye piller og laegen sagde at han mente at jeg kunne gaa videre om et par dage, formentlig endda foer. JUHUUUUU!!! Han og sygeplejersken sagde endda "Buen camino" da jeg gik ud ad doeren ...soed musik i mine oerer!

Senere moedtes jeg med Barynia og hendes mor (der er laege med speciale i sportsskader). Det var dejligt at se hende igen og hendes mor var ogsaa alletiders. Hendes mor kiggede paa mine roenteggenbilleder og mit knae og sagde det samme som ham paa hospitalet plus at jeg skulle massere mit knae, straekke ud og at det var bedst for det at bruge det. Fedt!! Men jeg skal dog gaa uden rygsaek ...men herfra er det vidst ikke muligt at sende den.

Den stik modsatte besked af hvad det (uempatiske - typisk!!!) fjols af en laege sagde i Estella - ifoelge ham maatte jeg absolut ikke saa meget som taenke paa at roere mit knae og da slet ikke straekke ud! 

Jeg spiste sammen med Rikke, Stacey, en dansk fyr og en fransk pige. Bagefter moedtes jeg igen med Barynia og hendes mor samt deres spanske venner og gik lidt ud med dem. Senere sagde vi farvel og vi ses forhaabentlig igen :-)

Her til morgen havde mit knae det bedre end laenge! Massagen foeles ret effektiv. Har travet byen rundt efter diverse smaating og har ikke siddet med benene oppe ...pyha, det var skoent at blive fri for - synes bare det spaendte endnu mere i knaet.

Her til eftermiddags gik jeg en tur ind i katedralen, hvor jeg loeb ind i en soed tysk dame jeg har moedt flere gange - dejligt! Stor gensidig gensynsglaede :-) Senere loeb jeg ind i de tre belgiske fyre, som jeg ogsaa har fulgtes lidt med. Desuden saa jeg Anita - en ungarnsk pige der gav mig et par sokker i Puente la Reina, som hun ikke skulle bruge. Og jeg har hoert rygter om at spanske Maria er paa vej hertil, saa hende haaber jeg at loebe ind i igen.

Spiste aftensmad alene i dag over min spanskbog. Gennemgik det jeg havde lavet i gaar og forgaars og lavede et par sider mere. Maa hellere gaa tidligt i seng, da jeg regner med at gaa i morgen - bare en lille tur. Har lavet en "plan D" som er meget skaansom for knaene, mere om den senere...

Knus fra Eline, der maaske alligevel tror lidt paa "La magia del Camino" ;-)

Fra 0 til 100 paa 5 minutter

13. Jul 2006 12:04, Eline

Sad paa en cafe foran katedralen i gaar eftermiddags og talte med Christina fra USA, der sidder med sin daarlige fod og en vabel, der har udviklet sig til et aabent saar og venter paa at hendes datter kommer vandrende forbi. Hun har boet i Jordan og Australien og har en masse spaendende at fortaelle, saa vi udvekslede "roeverhistorier" :-)

Bagefter kom franske David og Alex, som jeg moedte foerste gang uden for Pamplona og senere Rikke og Stacy. Vi fik en aperitif og bagefter gik vi tre toeser ud at spise sammen. Rikke har ogsaa problemer med knaet, men vidst isaer anklen. Stacy har gaaet caminoen foer uden problemer overhovedet, men denne gang har hun noget med sin fod, saa de bliver i nat med her i Burgos.

Igen i dag maa jeg konstatere at hvis jeg kommer ud at gaa paa mandag saa skal der ske et mirakel! I gaar gik jeg 500 meter alt inkl. (cafe, restaurant, internet, toiletbesoeg mm.) og det har da hjulpet lidt at begranse gaaningen, men ikke meget. Det er jo ikke mange knob jeg skyder pt. - det tager mig ca. 5 minutter at gaa 100 meter. De to dage jeg naaede at vaere hospitalera i Ayegui med gulvvask, slaeben stole og madrasser op og ned ad trapper mm. gjorde helt sikkert heller ikke situationen bedre. Det goer dog heldigvis (for det meste) ikke ondt som saadan, det knaser bare inden i knaet.

Anyway, jeg er overbevist om at jeg skal laere spansk. Jeg ved ikke hvorfor, men det har jeg bare en helt klar fornemmelse af at jeg skal. En dag finder jeg sikkert ud af hvorfor. Saa jeg vil smutte ned paa pladsen og faa min morgenkaffe og finde spanskbogen frem fra min fleece-rygsaek :-)

Svaer afsked

12. Jul 2006 14:12, Eline

Efter at have taenkt situationen igennem besluttede jeg mig for at tage til Burgos med bussen. Eller rettere sagt: Jeg kunne ikke beslutte mig og da jeg var desperat taenkte jeg at det kunne vel ikke skade at bede en hoejere magt om hjaelp. Saa mens jeg sad paa en cafe ved vejen bad jeg gud om at give mig et tegn paa hvad jeg skulle - tage til Burgos eller blive i Ayegui. I samme oejeblik jeg igen loeftede hovedet koerte bussen til Burgos forbi ude paa vejen!! Hmmm... Ja, hvad skal jeg naesten sige?

Anyway, jeg sagde til Pablo at jeg ville tage afsted. Paa sin egen soede facon forsoegte han at overtale mig til at blive :-) Han spurgte om jeg ikke troede paa caminoens magi og jeg sagde at lige nu troede jeg egentlig mest paa tyngdekraften. Og kombinationen af den og en tung rygsaek har jo sat mig i denne situation.

Jeg maatte virkelig tage mig sammen for at gaa ned og sige farvel til Pablo i gaar morges da jeg skulle afsted. Det var saa svaert. Nu havde vi jo i fire dage talt om alt mellem himmel og jord. Livet, kaerligheden, caminoen, pilgrimsrejser (han begynder at gaa til Jerusalem i september) gud, faelles foraeldremyndighed :-) og tusind andre ting ...paa spansk selvfoelgelig, for han kunne ikke ét ord engelsk. I det hele taget talte jeg KUN spansk i fire dage, for de pilgrimme der kom paa herberget var ogsaa mest spanske. Og Pablo har vaeret saa ekstremt taalmodig til at lytte, forklare og tale med mig i timevis og atter timevis.

Da vi sagde farvel sagde han at han havde graedt om morgenen fordi jeg skulle rejse. Jeg tudede til gengaeld hele vejen i bussen til Burgos. Baade fordi det var svaert at sige farvel, men ogsaa fordi jeg kunne see de blaa skilte med de gule pile og pilgrimmene suse forbi udenfor busruden - der skulle jeg jo have gaaet. Men saadan blev det ikke - ikke i aar.

Nu har jeg indlogeret mig paa et hotel i Burgos i fem naetter. Fra mit vaerelse er der en skoen udsigt til katedralen. I dag har jeg fundet ud af at paa pladsen foran katedralen holder andre skadede pilgrimme til, saa der har jeg moedt to damer fra USA. Den ene bor paa hotelvaerelse med en anden dansk pige som ogsaa skal vaere her to dage. Jeg spurgte efter hendes navn og det er Rikke som jeg ogsaa moedte i Zubiri :-) Super. Foreslog at vi spiste sammen i aften hvis de har lyst, nu faar vi se.

Desuden har jeg koebt en spansk grammatik bog og en ordbog. Saa har jeg lavet en lille "haandtaske" med diverse medikamenter (Ibuprofen, glucosamine, chondro-et-eller-andet, fiskeolie og voltaren), spanske dame og trend blade (hey, saa meget har jeg heller ikke aendret mig endnu :-) samt min ordbog, spanskbog og mine spanske noter. Den binder jeg saa paa ryggen med min fleece, saa jeg har armene fri til mine krykker (laes: Barynias vandrestave ...som hun faar tilbage i morgen naar hun og hendes mor passerer Burgos).

Mine knae foeles nu ikke saa meget bedre desvaerre, men jeg kan jo ikke goere noget ...det skulle da lige vaere at lade vaere med frustreret at stavre Burgos rundt for at finde en gul pil som jeg gjorde i gaar. Har fundet pilene igen - ogsaa i overfoert betydning (saa laenge det varer). Passer godt paa, men det er svaert, for jeg maa jo egentlig slet ikke roere mig og skal helst ligge ned, men helt aerligt...!!

Nu vil jeg gaa ned paa pladsen foran katedralen og haabe at moede nogle af de andre :-)

:-(

10. Jul 2006 11:33, Eline

Har lige vaeret paa hospitalet. Jeg maa INTET lave i syv dage! Absolut intet. Skal helst ligge ned med benene op. Derudover 600mg Ibuprofen 3 x daglig. Derefter kan jeg langsomt begynde at lave noget igen. Dvs. at jeg saa har 28 dage til at gaa 700K med et daarligt knae. Det duer simpelthen ikke - det kommer ikke til at lykkedes.

Jeg har jo proevet det her engang foer, da jeg traenede til marathon. Samme historie: Hvile + Ibuprofen minimum 1-2 uger og derefter loeb jeg kun ganske korte ture og havde flere hviledage imellem. Alligevel kom det lidt igen. Men jeg gennemfoerte da marathonet, endda med to forskubbede hvirvler i rygsoejlen, som jeg fik fordi jeg loeb med et knaebind der nev mig i knaehasen og fik mig til at halte saa jeg skadede ryggen :-) typisk!

OK! Saadan er situationen. Jeg har mest lyst til at raabe og skrige FUCKING FORPULEDE LORTECAMINO!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! ...men det hjaelper nok ikke - hverken paa knaene eller mit humoer (som naturligvis har vaeret bedre, for nu at sige det mildt). Jeg er virkelig ked af det! Jeg foeler mig som en fiasko, men proever at lade vaere med at dyrke den foelelse - den er usund og foerer ikke til noget. Den er heller ikke sand. Jeg er en succes uanset hvad jeg goer. Jeg er den eneste der er perfekt til at vaere mig :-)

Naa, men hvad saa nu? Maa lige saette mig ned og se paa kortet og laegge en ultra konservativ slagplan/genoptraeningsplan. Om jeg saa kun kan liste de sidste 2 K ind til Santiago eller skal trille paa en toende, saa goer jeg det.

Arkiv

Relaterede